I de seneste dage er Taylor Swift og valget i 2024 blevet centrale emner i diskussioner om dybforfalskninger eller medieindhold, der manipuleres ved hjælp af AI for at vildlede personer eller begivenheder. Taylor Swift, ligesom mange andre berømtheder, blev målet for dybforfalskninger, der blev brugt i falske reklamer på sociale medier. Imens har lovgivere indført love med henblik på at regulere disse dybforfalskninger, og virksomheder har udviklet nye teknologier til at identificere dem.
Selvom individuelle stater i USA har taget føringen med at tackle risiciene ved dybforfalskninger under valg, er der stadig spørgsmål om, hvordan man håndhæver disse love. For nylig har South Carolina foreslået lovgivning, der vil forbyde distributionen af dybforfalskninger af kandidater inden for 90 dage før et valg. Disse love kan dog kun straffe individer efter, at videoer allerede er blevet bredt spredt og potentielt troet af millioner af mennesker. Ansvaret for at begrænse spredningen af misinformation ligger ikke hos sociale medieplatforme, men hos brugerne selv.
På føderalt niveau er forslag om at regulere AI-skabte dybforfalskninger i politiske kampagner gået i stå, men føderale agenturer som FBI og CSA har i stigende grad fokus på problemet. I stedet for at overvåge sandheden er deres tilgang at rette sig mod de snydagtige aktører bag skabelse og distribution af dybforfalskninger. I samarbejde med den private sektor håber disse agenturer at forbedre metoder til identifikation.
Selvom AI-detektionsværktøjer hidtil primært har vist sig ineffektive, er der lovende udviklinger på horisonten. McAfee har for nylig annonceret en teknologi, der kan registrere ondsindet ændret lyd i videoer med 90% nøjagtighed. Derudover har Fox og Polygon Labs afsløret en blockchain-protokol til vandmærkning af autentisk medieindhold. Dog er det stadig usikkert, om detektion af dybforfalskninger nogensinde vil blive fuldstændig løst. Det kan blive et kat-og-mus-spil, ligesom cybersikkerhed, hvor teknologiske fremskridt konstant overgår indsatsen fra snydagtige aktører.
Dybforfalskningers indvirkning strækker sig ud over valg. AI-dybforfalsknings-teknologier anvendes til ondsindede formål, såsom kidnapningssvindel og ikke-samtykkebaseret pornografi. Når vi går ind i det afgørende år 2024 med valg over hele verden, er det afgørende at tackle disse risici. Udover anstrengelserne for at regulere dybforfalskninger er det vigtigt at investere i uddannelse og oplysning for at hjælpe mennesker med at skelne mellem, hvad der er virkeligt, og hvad der er falsk.
Konklusionen er, at udfordringerne med dybforfalskninger og AI kræver omfattende løsninger. Mens teknologien fortsat udvikler sig, skal vores evne til at identificere og bekæmpe misbruget af AI også udvikles. Ved at arbejde sammen kan vi navigere igennem risiciene og sikre en mere sikker og troværdig fremtid.
The source of the article is from the blog oinegro.com.br