I år 2024 vil milliarder af mennesker over hele verden afgive deres stemme i forskellige valg, hvilket gør det til et skelsættende år for demokratiet. Men der er voksende bekymringer for, at dette år kan vise sig at være et mørkt år for demokratiet, da de friheder og retsstatsprincipper, der udgør fundamentet for demokratiske systemer, synes at være i tilbagetog på verdensplan.
Eksperter mener, at autoritære regimer og skurkstater bruger forskellige midler til at underminere demokratiske processer. Én fremvoksende trussel er anvendelsen af kunstig intelligens (AI) til at manipulere valg. Der er frygt for, at skurkstater kan anvende AI til at oversvømme sociale medieplatforme med deepfake-billeder, -videoer og -beskeder og dermed påvirke den offentlige mening og manipulere valgets resultater.
Desuden udnytter flere despotiske ledere den valgproces, der er, til at konsolidere deres magt yderligere. I Rusland har Vladimir Putin tænkt sig at bruge demokratiets skalkeskjul til at forlænge sin rolle som Kreml-diktator i yderligere seks år. Hans hovedmodstander, Alexei Navalny, er uretfærdigt fængslet på opdigtede anklager. Tilsvarende har despoten Alexander Lukashenko i Hviderusland planer om at afholde falske valg til parlamentet og lokale råd, mens den eksilerede oppositionsleder Sviatlana Tsikhanouskaya opfordrer til boykot og fordømmer kampagnen som en meningsløs ritual.
Truslerne mod demokratiet er ikke begrænset til disse specifikke tilfælde. Bekymringerne vokser over hele verden, herunder i etablerede demokratier som USA og Den Europæiske Union. I USA har den tidligere præsident Donald Trump åbent talt om at militarisere justitsministeriet og har foreslået at erstatte statstjenestemænd med loyale embedsmænd, hvilket skaber frygt for en glidebane mod autoritarisme. Selv den nuværende præsident, Joe Biden, står over for udfordringer og ligger bagud i meningsmålingerne, hvilket vækker spørgsmål om hans evne til at lede pro-demokratiske kræfter på verdensplan.
Europa oplever også en stigning i højreorienterede og populistiske bevægelser, hvor nogle forventes at klare sig godt ved Europa-Parlamentets valg. Partier som Frankrigs National Rally, Tysklands AfD og Frihedspartiet i Nederlandene vinder popularitet ved at udnytte frygten for indvandring og ved at foreslå anti-EU-dagsordener.
I lyset af disse udfordringer er det afgørende at forblive årvågen og fast besluttet på at værne om demokratiske værdier. Året 2024, året for valgene, må ikke blive året for despoterne. Det er afgørende for borgere, ledere og institutioner over hele verden at forsvare og styrke demokratiet, fastholde principperne om frihed og retsstatsprincipper og sikre, at valg virkelig afspejler folkets vilje.
The source of the article is from the blog krama.net