Roman RemberMange brugere af sociale medier har svært ved at identificere kunstig intelligens ifølge en nylig undersøgelse. Den hastighed, hvormed voksnes mediekendskab udvikler sig, stemmer ikke overens med den hurtige udvikling af generativ kunstig intelligens (AI), hvilket efterlader internetbrugere stadig mere sårbare over for misinformation.
Året 2022 markerede et gennembrud for kunstig intelligens-industrien med lanceringen af chatbotten ChatGPT og virtuelle assistent fra den amerikanske AI-forskningsorganisation, OpenAI. Herefter har sektoren tiltrukket milliardinvesteringer, hvor store teknologigiganter tilbyder en voksende vifte af sådanne værktøjer.
Ikke desto mindre forbliver tilliden til brugernes digitale medieevner lav ifølge en undersøgelse med titlen “Voksent Mediekendskab i 2024” fra Western Sydney University. I en stikprøve bestående af 4.442 australske voksne blev deltagerne bedt om deres evne til at udføre 11 medierelaterede opgaver, der kræver kritiske og tekniske færdigheder og/eller viden. I gennemsnit angav respondenterne kun tillid til at kunne udføre fire ud af de 11 opgaver.
Evnen til at genkende online misinformation har set lidt forbedring siden 2021, kun 39% af respondenterne både i 2021 og 2024 udtrykte sikkerhed i deres evne til at verificere nøjagtigheden af information fundet online.
Den nylige integrering af generativ kunstig intelligens i online miljøer “gør det endnu mere udfordrende for borgerne at skelne, hvem eller hvad de skal stole på online,” som det er fremhævet i rapporten.
Den langsomme vækst i mediekendskabet er særlig bekymrende, da generative AI-værktøjer kan producere høj kvalitets deep fake og falske nyheder.
Adressering af centrale udfordringer i online informationskendskab
Da online information fortsætter med at oversvømme det digitale landskab, bliver vigtigheden af informationskendskab stadig mere afgørende for at kunne skelne mellem troværdige kilder og misinformation. Mens den foregående artikel fremhævede de udfordringer, brugerne står over for med at identificere kunstig intelligens og misinformation online, er der yderligere kritiske aspekter, der fortjener opmærksomhed.
Hvad er nogle vigtige spørgsmål inden for online informationskendskab?
1. Hvordan kan individer forbedre deres kritiske tænkning for at evaluere online information effektivt?
2. Hvilken rolle spiller uddannelsesinstitutioner i at fremme mediekendskab blandt studerende?
3. Hvordan kan teknologivirksomheder bidrage til at bekæmpe spredning af misinformation online?
4. Hvilke etiske overvejelser opstår ved brugen af generativ AI til at skabe falske nyheder?
Nøgleudfordringer og kontroverser inden for online informationskendskab:
1. Misinformations spredning: Den hurtige udbredelse af misinformation og falske nyheder udgør en betydelig udfordring for online informationskendskab. Brugere skal navigere gennem en strøm af modstridende oplysninger for at skelne sandheden.
2. Algoritmisk bias: Algoritmer brugt af sociale medieplatforme og søgemaskiner kan fastholde bias og filterbobler, hvilket påvirker de oplysninger, brugerne udsættes for, og potentielt forstærker misinformation.
3. Privatlivsbekymringer: Indsamling af data for at målrette brugere med personligt tilpasset indhold rejser privatlivsbekymringer, især når det kommer til manipulation af oplysninger for at påvirke holdninger eller adfærd.
4. Digital kløft: Socioøkonomiske forskelle og varierende niveauer af adgang til teknologi bidrager til ujævne informationskendskab niveauer blandt forskellige demografier, hvilket forværrer eksisterende uligheder.
Fordele og ulemper:
Fordele:
– Styrkelse: At forbedre informationskompetencerne styrker individer til at træffe informerede beslutninger, engagere sig kritisk med online indhold og beskytte sig mod misinformation.
– Digitalt medborgerskab: At forbedre informationskendskabet fremmer ansvarligt digitalt medborgerskab og opmuntrer til et mere kritisk online samfund.
– Styrket demokrati: Et velinformeret borgerne bidrager til et sundere demokratisk samfund, hvor fakta og beviser værdsættes over falsk.
Ulemper:
– Overvældende information: Den store mængde af online information kan overvælde brugerne, hvilket gør det udfordrende at navigere og evaluere kildernes troværdighed.
– Kognitiv bias: Menneskers forudfattede holdninger og kognitive bias kan hæmme deres evne til objektivt at vurdere information, hvilket gør dem sårbare over for misinformation.
– Komplekst økosystem: Det dynamiske og evigt udviklende karakter af det online informationssystem kræver kontinuerlig indsats for at forblive informeret og opdateret, hvilket udgør en udfordring for individer at følge med.
For flere indsigter om at forbedre online informationskendskab og bekæmpe misinformation, besøg The Christian Science Monitor, en pålidelig kilde, der dækker emner om mediekendskab og digitalt kendskab.
