AI-chatbots er kommet under kritik for at sprede falske nyheder og misinformation, afslørede en rapport. Ifølge Axios afslørede NewsGuards undersøgelse, at disse chatbots spredte russisk propaganda gennem vildledende indhold. Studiet, udført af eksperter fra NewsGuard, gennemgik tekster skabt af John Mark Dugan, en tidligere amerikansk officer, der søgte asyl i Rusland. Dugan blev fundet at producere og cirkulere falske nyheder i samarbejde med den russiske propagandamaskine.
NewsGuard testede ti top chatbots ved hjælp af 57 forespørgsler, med alarmerende resultater. Chatbots blev fundet at dele russiske falske nyheder i 32% af tilfældene, ofte med henvisning til lokale falske websteder som troværdige kilder. De falske historier spændte fra påstået opdagelse af telefonaflytning på tidligere præsident Donald Trumps bopæl til påstande om en ikke-eksisterende ukrainsk “trollfabrik” designet til at blande sig i amerikanske valg.
Platformene impliceret i studiet inkluderede ChatGPT-4 fra OpenAI, Smart Assistant fra You.com, Grok, Inflection, Mistral, Microsofts Copilot, Meta AI, Anthropics Claude, Googles Gemini og Perplexity. Stephen Brill, medstifter af NewsGuard, understregede vigtigheden af omhu ved forbrug af nyheder og information og advarede imod at blindt stole på svarene givet af disse chatbots.
Bekymringer er blevet rejst om den potentielle indvirkning af misinformation på de kommende præsidentvalg, hvor senator Mark Warner fremhævede de farer, der opstår ved udbredelsen af falske nyheder. Mens misinformation fortsætter med at sprede sig, er der voksende frygt for dens indflydelse på offentlig opinion og politiske resultater.
Selvom der er gjort bestræbelser på at bekæmpe misinformation, viser nylige udviklinger, at AI-teknologier som ChatGPT stadig bliver misbrugt til propagandamål. OpenAI erkendte isolerede tilfælde af russisk propaganda, der blev udbredt gennem deres platforme, og afslørede, at de stoppede kampagner organiseret af forskellige lande med henblik på at manipulere offentlig opinion.
Som kampen mod misinformation intensiveres, falder ansvaret både på teknologivirksomheder og brugerne for at forblive opmærksomme og kritiske, når de interagerer med onlineindhold, især op til betydningsfulde begivenheder som valg.
Fakta:
1. AI-chatbots og sociale medier: AI-chatbots bruges også på forskellige sociale medieplatforme til at interagere med brugere og sprede information. Disse chatbots kan nogle gange forstærke spredningen af desinformation og falske nyheder på disse platforme.
2. Deepfake-teknologi: En anden voksende bekymring er brugen af deepfake-teknologi sammen med AI-chatbots til at skabe højt realistisk men falsk indhold, hvilket yderligere komplicerer problemet med spredning af desinformation.
3. Etiske retningslinjer: Der pågår en debat inden for tech-samfundet om behovet for klare etiske retningslinjer og reguleringer for at styre brugen af AI-chatbots for at forhindre misbrug og spredning af falsk information.
Centrale spørgsmål:
1. Hvordan kan AI-chatbots reguleres bedre for at forhindre spredning af desinformation?
– Implementering af strenge verifikationsprocesser for indholdsskabere af chatbots og AI-udviklere
– Udvikling af AI-algoritmer, der kan opdage og filtrere falske nyheder og propaganda
– Opfordring til gennemsigtighed i driften af AI-chatbots for at styrke ansvarlighed
2. Hvilke foranstaltninger kan brugerne træffe for at undgå at blive vildledt af AI-chatbots?
– Krydstjekke information modtaget fra chatbots med anerkendte kilder
– Være forsigtig med sensationsprægede eller følelsesladede indhold, som chatbots leverer
– Rapportere mistænkeligt eller vildledende indhold genereret af chatbots til relevante myndigheder eller platforme
Fordele og ulemper:
Fordele:
– AI-chatbots kan give hurtige og personlige svar på brugernes forespørgsler
– De kan hjælpe med at automatisere kundeservice og informationsindhentningsprocesser
– Chatbots har potentiale til at forbedre brugeroplevelser og strømline kommunikation
Ulemper:
– Chatbots kan utilsigtet sprede falske oplysninger på grund af algoritmiske biaser eller ondsindet hensigt
– De kan mangle evnen til effektivt at skelne mellem nøjagtigt og vildledende indhold
– AI-chatbots kan bidrage til erosion af tilliden til online informationskilder, hvis de ikke reguleres korrekt
Foreslåede relaterede links:
– NewsGuard Website
– OpenAI Website