Scarlett Johanssons konfrontation med OpenAI afslører en dybere kløft mellem kreative og tech-virksomheder i underholdningsbranchen. Johansson har kritiseret OpenAI for at efterligne hendes ikoniske præstation fra en Spike Jonze-film under en demonstration af deres seneste ChatGPT-version, hvilket har rystet det kreative miljø over den potentielle trussel, AI udgør, selvom Hollywood-studier eksperimenterer med nye værktøjer og overvejer samarbejder.
Selvom tech-verdenen var imponeret over OpenAIs narrativ-kvalitetsvideoer, der blev genereret af deres tekst-til-video-værktøj Sora, har Hollywood-ledere givet udtryk for bekymring og udtalt, at OpenAIs handling ikke fremmer et respektfuldt samarbejde mellem indholdsproducenter og tech-giganter.
OpenAIs administrerende direktør, Sam Altman, svarede og præciserede, at stemmen i spørgsmålet ikke var ment som en efterligning af Johansson og sagde, at en stemmeskuespiller til Sky var blevet valgt, før der blev taget kontakt til Johansson.
Microsoft, en stor investor i OpenAI, har været tavse om deres forhold til Hollywood efter konflikten.
Den voksende spænding afspejler underholdningssektorens uro med AI-modeller, der muligvis er trænet på ophavsretligt beskyttet materiale tilgængeligt online – hvilket betragtes som fair use af tech-virksomheden, men problematisk for fagfolk bekymret for ægthed og ophavsrets samtykke.
Dog betragter branchens teknologer Sora som et lovende værktøj til at forbedre film- og tv-produktion, og potentiale til at accelerere digitale effekter-processer. Fox har allerede brugt OpenAIs ChatGPT til at promovere nye shows og film på deres streamingtjeneste Tubi.
Ikke desto mindre er der stigende bekymringer om, hvor godt kendte performere – mindre berømte end f.eks. Superman eller Jennifer Aniston – er beskyttet mod uautoriseret AI-replikation af deres billede eller præstation.
Johanssons juridiske holdning, støttet af advokat John Yanchunis, omhandler hendes ret til at kontrollere brugen af sit billede til kommercielle formål og åbner et nyt område i den igangværende kamp mellem indholdssektorerne og førende AI-virksomheder.
Vigtige spørgsmål og centrale udfordringer:
1. Hvordan påvirker AI-genereret indhold kreative rettigheder?
2. Kan der opnås en balance mellem innovation i AI og beskyttelse af immaterielle rettigheder?
3. Hvilke etiske overvejelser er der ved at genskabe en menneskelig skuespillers stemme eller lighed med AI?
4. Hvordan vil AI påvirke skuespilleres og produktionsholds roller i fremtidens filmproduktion?
Svar:
1. AI-genereret indhold kan til tider overlappe med eksisterende ophavsretligt beskyttet materiale, hvilket skaber et juridisk gråzonen vedrørende ejerskab og tilskrivning af kreative rettigheder.
2. Den ideelle balance ville respektere både teknologisk innovationstempoet og indholdsproducenteres legitime bekymringer over immaterielle rettigheder og fair use.
3. Der er betydelige etiske bekymringer omkring samtykke, ægthed og potentialet for misbrug, når en enkeltpersons unikke egenskaber genskabes med AI uden tilladelse.
4. Det forudses, at AI vil transformere underholdningsbranchen ved at automatisere visse aspekter af produktionen, potentielt reducere behovet for traditionelle roller; dette kunne påvirke beskæftigelsesmulighederne for skuespillere og crew, men også åbne op for nye kreative muligheder.
Kontroverser og udfordringer:
Det er kontroversielt at fastlægge, hvordan love skal tilpasse sig integrationen af AI i kreative processer, især med hensyn til identitet og performance-rettigheder. En væsentlig udfordring er at sikre, at performere kan beskytte deres ligheder mod uautoriseret brug, samtidig med at underholdningsbranchen kan innovere og omfavne nye teknologier.
Fordele:
– Accelererede produktionsplaner
– Reduktion af omkostninger til særlige effekter og postproduktion
– Ubegrænset kreativt potentiale med AI-genereret indhold
Ulemper:
– Potentiel krænkelse af personlige rettigheder og billedeophavsret
– Færre muligheder for skuespillere og voice-artister
– Den etiske dilemma ved ‘deepfake’-teknologi, der bruges uden samtykke
Når du søger mere information om dette emne, er det vigtigt at henvise til troværdige kilder. Du kan besøge OpenAI for at få mere at vide om virksomhedens teknologi og deres tilgang til immaterielle rettigheder. For yderligere indsigt i de juridiske aspekter af immaterielle rettigheder i underholdningsbranchen, kan ressourcer som Motion Picture Associations hjemmeside, tilgængelig på Motion Picture Association, også være nyttige. Vær venlig at sikre, at disse URL’er er gyldige, før du besøger dem, da indholdet af hjemmesiderne kan have ændret sig siden min viden blev opdateret.