EU er klar til at indføre en betydelig lov om kunstig intelligens i juni, hvor potentielle globale standarder for AI-teknologier, der anvendes i erhvervslivet og hverdagen, vil blive fastlagt.
De seneste måneder har set voksende bekymringer over udbredelsen af generative AI-systemer som f.eks. ChatGPT støttet af Microsoft og Googles platforme, hvilket har øget frygten for misinformation, falske nyheder og overtrædelser af ophavsretten.
For to måneder siden godkendte EU-lovgivere en revideret udkast til AI-regulering, som blev igangsat af Europa-Kommissionen i 2021. EU’s AI-lov pålægger strenge gennemsigtighedskrav for højrisiko-AI-systemer og er mere lempelig over for generiske AI-modeller. Den begrænser regeringens brug af realtidsbiometrisk overvågning i offentlige områder til visse kriminalsager, forebyggelse af terror og søgning i forbindelse med de groveste forbrydelser.
Belgiens minister for digitalisering, Mathieu Michel, har givet udtryk for, at denne banebrydende lovgivning adresserer globale teknologiske udfordringer og skaber muligheder for samfundet og økonomien.
Patrick van Eecke fra advokatfirmaet Cooley mener, at EU’s AI-lov vil få en indvirkning, der strækker sig langt ud over EU’s 27 medlemslande. Ikke-EU-virksomheder, der anvender EU-kundedata i deres AI-platforme, vil have behov for at overholde reglerne og potentielt påvirke andre nationer til at vedtage lignende reguleringer, på samme måde som EU’s generelle databeskyttelsesforordning (GDPR).
Ifølge EU’s AI-lov vil AI-værktøjer blive kategoriseret efter deres opfattede risikoniveauer: minimal, begrænset, høj og uacceptabel. Højrisiko-AI-applikationer, som f.eks. biometrisk overvågning og værktøjer, der kan sprede misinformation eller diskriminerende sprog, vil ikke blive forbudt, men vil kræve en høj grad af operationel gennemsigtighed. For eksempel skal virksomheder bag generative værktøjer som ChatGPT eller billedgenerator Midjourney offentliggøre eventuel ophavsretligt beskyttet viden, der er anvendt i udviklingen af deres systemer.
Bøder for overtrædelser kan strække sig fra 7,5 millioner euro (ca. 56,1 millioner DKK) eller 1,5% af virksomhedens omsætning til 35 millioner euro eller op til 7% af den globale omsætning.
Vigtige spørgsmål og svar:
1. Hvad er de essentielle bestemmelser i EU’s AI-lov?
AI-loven fastsætter stramme gennemsigtighedskrav for højrisiko-AI-systemer, mens den er mere lempelig over for generiske AI-modeller. Den begrænser regeringens brug af realtidsbiometrisk overvågning i visse tilfælde og klassificerer AI-værktøjer efter deres opfattede risikoniveauer: minimal, begrænset, høj og uacceptabel.
2. Hvordan vil AI-loven påvirke virksomheder uden for Den Europæiske Union?
På samme måde som GDPR-implikationer er virksomheder uden for EU, der anvender data fra EU-kunder i deres AI-platforme, nødt til at sikre overholdelse af AI-loven, hvilket potentielt kan skabe en global reguleringspræcedens for AI-teknologier.
3. Hvilke slags bøder foreslår AI-loven?
AI-loven foreslår bøder for manglende overholdelse, som spænder fra 7,5 millioner euro eller 1,5% af virksomhedens omsætning til 35 millioner euro eller op til 7% af den globale omsætning, afhængigt af overtrædelsens alvor.
Nøgle udfordringer og kontroverser:
– At sikre global overholdelse kan være en udfordring, da virksomheder baseret uden for EU skal navigere og afstemme sig med disse reguleringer samtidig med at de overholder lokale retlige forpligtelser.
– Forskellen mellem kategorier af AI og hvad der udgør ‘højrisiko’ kan være kontroversielt og kan føre til forskelle i fortolkninger.
– Loven kan føre til bekymringer om at hæmme innovation, da virksomheder kan være nødt til at bruge betydelige ressourcer på at sikre overholdelse i stedet for at fokusere på udvikling.
– At fastlægge og håndhæve bøder kan være kompliceret, især da vurderingen af overtrædelser og beregningen af den gældende omsætningsprocent kan involvere komplekse juridiske fortolkninger.
Fordele og ulemper:
Fordele:
– AI-loven fremmer forbrugerbeskyttelse ved at fastsætte gennemsigtighedsstandarder for AI-systemer, der direkte kan påvirke liv og sikkerhed.
– Den kan skabe en gulvstandard for AI-regulering og fremme tilliden til AI-teknologier blandt offentligheden.
– Ved at pålægge begrænsninger på AI’s brug kan den forhindre misbrug såsom indgribende overvågning og diskrimination.
Ulemper:
– Den kan pålægge betydelige omkostninger for virksomheder, der skal overholde, hvilket potentielt kan hæmme innovation og økonomisk konkurrenceevne.
– Der er potentiale for juridisk tvetydighed og kompleksitet, hvilket gør det vanskeligt for AI-udviklere at forstå kravene klart.
– Det kan sætte europæiske AI-virksomheder i en ulempe i forhold til internationale konkurrenter, der ikke står over for lignende reguleringsbyrder.
For yderligere information om Den Europæiske Union og dens initiativer kan du besøge den officielle EU-hjemmeside ved at bruge følgende link: European Union. Vær opmærksom på, at da AI-loven endnu ikke er blevet formelt implementeret, er det mest pålidelige at henvise til den officielle EU-domæne for at sikre opdaterede og gyldige oplysninger.