Omfavner den digitale tidsalder, Central- og Østeuropæiske nationer, herunder Polen, står på tærsklen til en transformerende æra, der hyldes af kunstig intelligens (AI). En rapport fra “Puls Biznesu” og Institute for Structural Research fremhæver et presserende behov for reform af offentlige politikker med sigte på at overgå fra industrielle kompetencer til tech-centriske færdigheder.
Mens Central- og Østeuropa slås med den hurtige udvikling af AI, befinder det sig på et skillevej. Overfloden af generelle færdigheder blandt arbejdsstyrken udgør en gylden base, hvorpå digital ekspertise kan opbygges. Dog truer et hul i digitale kompetencer og den støttende institutionelle ramme, der er afgørende for deres udvikling.
I et dynamisk landskab, hvor digital læsefærdighed er lige så vigtig som kontinuerlig læring, kan Central- og Østeuropas traditionelle uddannelsessystemer blive forældede, hvilket resulterer i færre arbejdsklare individer. Dette signalerer et presserende behov for at genoverveje og tilpasse medarbejderes uddannelsesstrategier gennem deres karriere.
AI som modvægt til arbejdskraftmangel – Eksperter forudsiger en mangel på cirka 440.000 specialister i Polen inden 2040. Med AI i spidsen er der potentiale for at lukke dette talenthul, forbedre produktiviteten og øge indkomsterne. Denne overgang understreger AI’s rolle i udførelsen af kreative og ikke-rutinemæssige opgaver, der forventes at være i høj efterspørgsel.
Pt. rangeres Polen med de tredjelaveste gennemsnitlige digitale færdigheder blandt medlemsstaterne i EU. Det er afgørende for landet at omstille sine beskæftigelses- og uddannelsespolitikker. Fokus skal skifte fra at bekæmpe arbejdsløshed til at fremme ‘opkvalificering’ og ‘omskoling’ – begreber, der betegner forbedring af eksisterende evner og erhvervelse af nye. Dette skift kan vise sig afgørende for at sikre Central- og Østeuropas placering i det AI-drevne landskab.
Vigtigheden af at fremme AI-innovation og færdighedsudvikling – For Central- og Østeuropæiske lande er proaktiv offentlig politik og investeringer i uddannelses- og træningssystemer afgørende. Forbedring af digitale færdigheder kan forhindre automationsdrevne jobskift og sikre, at arbejdsstyrken udvikler sig sammen med teknologiske fremskridt.
En central udfordring for Central- og Østeuropa er den potentielle forskel mellem de færdigheder, der tilbydes af traditionelle uddannelsessystemer, og kravene i den AI-ledede økonomi. Derudover er der kontroversen omkring den etiske brug af AI, herunder bekymringer om privatliv, overvågning og potentielle bias i AI-algoritmer.
En anden udfordring er den digitale kløft, både internt i landene og mellem by- og landområder. Adgang til teknologi og kvalitetsuddannelse er ikke ens, hvilket kan forværre eksisterende uligheder.
Fordele ved at omfavne AI inkluderer øget økonomisk vækst, forbedret effektivitet i forskellige sektorer og potentialet for at positionere Central- og Østeuropa som en leder inden for AI-teknologi. Der er også potentielle sundheds-, miljø- og livskvalitetsforbedringer, når AI anvendes til at løse komplekse problemer.
Ulemper omfatter risikoen for jobskift for dem i roller, der er modtagelige for automatisering, behovet for betydelige investeringer i omskolingsprogrammer samt de sociale og etiske implikationer af AI, såsom datasikkerhed og overvågningsbekymringer.
For at holde sig informeret om dette emne og udforske potentiel samarbejdsmuligheder, kan interesserede parter besøge websiden for Institute for Structural Research, en af organisationerne involveret i rapporten, der er nævnt i artiklen. En anden relevant ressource for opdateret information om udviklingen af AI og politikker i EU er Kommissionen for Europa-Kommissionen.
Yderligere kan det Digital Economy and Society Index (DESI), som leveres af Europa-Kommissionen, være et nyttigt benchmarking-værktøj til at måle fremskridt i digitale færdigheder blandt EU-medlemsstaterne.