Kevin TopolskyNy forskning udfordrer den længe vedholdte opfattelse, at præsentation af beviser og argumenter er ineffektiv i at ændre opfattelserne hos staunch troende i konspirationsteorier. Fra benægtelsen af månelandinger til grundløse påstande om, at COVID-19-vaccinationer indeholder mikrochips, forbliver konspirationsteorier udbredte og ofte farlige. En banebrydende undersøgelse viser, at engagement i diskussioner med kunstig intelligens (AI) kan føre til betydelige ændringer i disse overbevisninger.
Dr. Thomas Costello, en medforfatter af undersøgelsen ved American University, foreslog, at konventionel visdom ofte skildrer konspirationsteoretikere som usandsynlige til at ændre deres synspunkter, især når de konfronteres med beviser. Dog præsenterer denne nye forskning en anden fortælling, der indikerer, at effektive samtaler faktisk kan ændre sådanne overbevisninger. Forskerne udviklede et AI-system, passende navngivet “DebunkBot”, designet til at engagere individer i dialoger, der fremmer kritisk tænkning, skræddersyet til deres specifikke overbevisninger.
En række eksperimenter blev gennemført med over 2.000 deltagere, der alle havde konspirationsoverbevisninger. De vurderede deres opfattelse af sandheden i disse teorier før og efter at have deltaget i tre runder af diskussioner med AI’en. Bemærkelsesværdigt så de, der debatterede deres overbevisninger med AI’en, et gennemsnitligt fald på 20% i deres overbevisning om teoriens gyldighed. Derudover vedblev denne effekt i mindst to måneder.
Implikationerne af denne opdagelse tyder på, at AI kunne spille en afgørende rolle i at reducere troen på konspirationsteorier, især ved at modvirke misinformation, der er udbredt på sociale medieplatforme.
AI-samtaler transformer ændringer i tro på konspirationsteorier: Nye udforskninger
I de senere år har stigningen af konspirationsteorier vakt bred bekymring, især da misinformation blomstrer i den digitale tidsalder. Ikke kun udgør disse overbevisninger risici for folkesundheden og sikkerheden, men de skaber også udfordringer i social samhørighed og tillid til institutioner. Den innovative brug af kunstig intelligens (AI) til at tackle disse problemer tiltrækker opmærksomhed. Nyere studier viser, hvordan AI-faciliterede samtaler kan påvirke og transformere dybt fastholdte overbevisninger forbundet med konspirationsteorier.
Hvad er de væsentlige spørgsmål omkring brugen af AI til at udfordre konspirationsteorier?
1. Hvordan ændrer AI effektivt overbevisninger? AI-samtaleagenter, såsom ‘DebunkBot’, er designet til at engagere brugerne i personlige dialoger. Ved at benytte empatisk lytning og skræddersyede svar skaber disse agenter et sikkert rum for brugerne til at reflektere over deres overbevisninger og overveje alternative perspektiver.
2. Hvilken rolle spiller kritisk tænkning? Dialogerne fremmer kritisk tænkning ved at opfordre brugerne til at stille spørgsmål ved kilderne og motivationerne bag konspirationsteorier. Effektiviteten af disse samtaler afhænger i høj grad af at pleje en enkeltes evne til selvrefleksion og skepsis over for ufunderede påstande.
Hvad er de centrale udfordringer eller kontroverser forbundet med AI-interventioner i overbevisninger?
– Etiske bekymringer: Anvendelsen af AI til at ændre overbevisninger rejser etiske spørgsmål om manipulation og samtykke. Kritikere hævder, at det at ændre nogens overbevisninger kan ses som en form for overtalelse, der krænker individets autonomi.
– Effektivitet på tværs af demografier: Variabilitet i svar baseret på demografiske faktorer såsom alder, uddannelse og tidligere eksponering for misinformation skal undersøges. At forstå, om AI forbliver effektiv på tværs af forskellige befolkninger, er kritisk.
Hvad er fordelene ved at bruge AI i denne sammenhæng?
– Skalerbarhed: AI kan engagere sig med et større antal individer end traditionelle metoder, hvilket gør det til en omkostningseffektiv løsning for at bekæmpe misinformation på bred skala.
– Tilpasningsevne: AI kan tilpasse sine svar baseret på brugerfeedback og give en mere personlig oplevelse, der bedre kan resonere med brugernes eksisterende overbevisninger.
Hvad er ulemperne?
– Afhængighed af teknologi: Overafhængighed af AI kan føre til, at individer søger validitet fra maskiner i stedet for at engagere sig kritisk med information personligt eller socialt.
– Risiko for tilbageslag: Der er en risiko for, at brugerne kan forstærke deres overbevisninger yderligere, hvis AI-tilbud opleves som nedladende, eller hvis deres overbevisninger udfordres på en konfrontatorisk måde.
Fremtidige retninger
Fortsat forskning er nødvendig for at udforske de langsigtede virkninger af AI i formningen af overbevisninger omkring konspirationsteorier. Forbedringer i AI-teknologi, såsom mere avanceret naturlig sprogbehandling og følelsesmæssig intelligens, kunne yderligere forbedre kvaliteten af disse diskussioner.
Når samfundet kæmper med konsekvenserne af misinformation og konspirationsteorier, giver brugen af avancerede AI-værktøjer håb og udfordringer. Ved at kombinere teknologi med psykologi med sigte på konstruktiv dialog er der potentiale for at skabe et mere informerede offentligt.
For mere indsigt i hvordan teknologi krydser med attituder og overbevisninger, besøg MIT Technology Review og Science Magazine.
