Afdække gamle tekster: Et banebrydende program, der bruger kunstig intelligens, har kastet nyt lys over Gilgamesh-eposet, et af de ældste litterære værker i verden.
Afsløring af tabte fortællinger: Fragmentarium-projektet, udviklet af Assyriology Institute ved Ludwig Maximilian University i München, har analyseret 1.500 lerpladefragmenter og afsløret tidligere ukendte aspekter af det gamle epos.
Kunstig intelligens i arbejde: Ved at udnytte kraften i kunstig intelligens accelererer Fragmentarium oversættelses- og rekonstruktionsprocessen af eposet og åbner op for nye veje til forskning og udforskning.
Udforske historiske skatte: Med over 22.000 digitaliserede fragmenter fra samlinger på British Museum og Museum of Iraq har Fragmentarium afsløret nye scener fra Gilgamesh-eposet, herunder dialoger mellem centrale figurer og deres rejser til gamle byer.
Revolutionerer arkæologi: Denne innovative teknologi afkoder ikke kun litterære værker, men dykker også ned i hverdagstekster som kommercielle transaktioner og giver et omfattende indblik i det gamle babyloniske samfund.
Fremtidige opdagelser: Mens Fragmentarium fortsætter med at udvikle sig, lover det at afsløre flere hemmeligheder fra den gamle verden og omforme vores forståelse af en af menneskehedens tidligste fortællinger.
Udforske dybere ind i den babylonske civilisation: Ved at gå ud over Gilgamesh-eposet har nylige arkæologiske fund afsløret interessante detaljer om forskellige aspekter af den babylonske civilisation.
Afdække arkitektoniske vidundere: Nylige udgravninger i nærheden af den gamle by Babylon har bragt for dagen forbløffende strukturer som f.eks. det berømte Ishtar Gate prydet med majestætiske dragefigurer og viser babylonske bygherrers teknologiske dygtighed.
Afkodning af astronomisk viden: Babylonerne var dygtige astronomer og udviklede en sofistikeret forståelse af himmellegemers bevægelser. Deres astronomiske tavler afslører præcise beregninger af måne- og solcyklusser og indikerer deres avancerede kosmologiske viden.
Oplåsning af matematiske innovationer: Babylonerne var pionerer inden for matematik, og deres talsystem baseret på 60 lagde grundlaget for moderne tidsangivelser. Lerpladerne indeholder matematiske problemer og geometriske sætninger, der viser deres bemærkelsesværdige matematiske præstationer.
Vigtige spørgsmål: Hvordan påvirkede babylonerne senere civilisationer inden for videnskab, matematik og astronomi? Hvilken rolle spillede deres religiøse overbevisninger for udformningen af deres samfundsstruktur og daglige liv?
Nøgleudfordringer: En af de største udfordringer ved at studere den babylonske civilisation er de fragmenterede artefakter og tekster, der kræver omhyggelig indsats for at sætte en omfattende fortælling om deres historie og kultur sammen.
Fordele: Tilgængeligheden af avancerede teknologier som 3D scanning og digital modellering muliggør, at forskere kan rekonstruere gamle artefakter digitalt, bevare dem for kommende generationer og give nye indsigter i babylonsk håndværk.
Ulemper: Kulturel appropriering og ejerskabstvister over babylonske artefakter mellem moderne nationer og museer rejser etiske dilemmaer omkring retmæssigt vogterskab og udstilling af disse skatte.
For yderligere udforskning af den babylonske civilisation og dens vedvarende arv, besøg British Museum.
The source of the article is from the blog zaman.co.at