I årtier har folk spekuleret i AI’s potentiale. Med teknologien lige ved vores hånd, spørger folk: Er AI virkelig så smart? Lad os finde ud af det!
“AI som et værktøj inden for musikproduktion er fint, men det er altid menneskeligheden i musikken, der får folk til at lytte til den.” – Jacob Collier
Det virker som om, kunstig intelligens har været det helt store i de seneste 2 år. På samme måde talte alle om, hvordan kryptovalutaer ville ende med at erstatte almindelige penge en gang for alle.
Så er der noget hold i alle disse påstande om, at AI er lige så smart som folk siger, det er? Eller er det bare endnu en teknologi-trend, der vil dø ud i løbet af de kommende måneder?
Stigningen i populariteten af ChatGPT i 2023 frembragte en masse forskellige reaktioner fra offentligheden. Nogle hyldede smart AI som et nyttigt værktøj med potentiale til at ændre, hvordan vi gør tingene i dag. Andre har været skeptiske og tror, at AI vil gå sin egen vej og overtage menneskeheden.
Vi er her dog med en anderledes indstilling, og vi vil se på, hvor den nuværende AI-teknologi står, og hvordan den måske vil ændre sig i fremtiden.
Uden yderligere omsvøb, lad os dykke lige ned.
– Historien om Kunstig Intelligens
– Kan AI tænke selv?
– Kunstige Systemer: Efterligning vs. Forståelse
– Fremtiden for AI som Partnere, Ikke Erstatninger
Historien om Kunstig Intelligens er slet ikke ny. Det er bare kommet i fokus i de seneste år. Faktisk har konceptet eksisteret i over et århundrede.
Alt startede i 1950, da Alan Turing offentliggjorde Computer Machinery and Intelligence. Dette foreslog en metode til at teste en maskines intelligens ved at bruge en test kaldet Imitationsspillet, nu kendt som Turing-testen.
I slutningen af 60’erne havde Joseph Weizenbaum skabt en “chatterbot,” som vi nu kender som chatbots. Den brugte Natural Language Processing (NLP) til at tale med mennesker. På dette tidspunkt foreslog Alexey Ivakhnenko en tilgang til Kunstig Intelligens, som vi nu kender som Deep Learning.
I 80’erne var AI-boomen allerede begyndt. Japans regering investerede mere end 2 milliarder dollars i dagens penge for at skabe computere, der kunne tale med mennesker på et naturligt sprog. Autonome køretøjer blev udviklet, og software, der anvender AI, blev skabt.
Omkring 2000’erne faldt finansiering og interesse for AI betydeligt, hvilket førte til en langsommere udvikling. Alligevel begyndte virksomheder som Microsoft, IBM, NASA og Apple, samt virksomheder som Netflix, Facebook og Twitter, at bruge AI til at forbedre brugeroplevelsen.
Efter 2010 gjorde AI store fremskridt. Forskere fra Google trænede neurale netværk til at genkende katte blot ved hjælp af et billede. En robot ved navn Sophia blev udviklet af Hanson Robotics, som havde et realistisk udseende samt måder at kommunikere følelser på.
Alle disse udviklinger førte os til 2020, hvor OpenAI begyndte at teste GPT-3, der brugte Deep Learning-modeller til at skrive, skabe poesi og udvikle kode.
Kan AI tænke selv?
Da vi først fik adgang til ChatGPT, var det en magisk oplevelse. Det føltes som om, der sad en rigtig person på den anden side af skærmen, hvilket var en forbløffende, men også skræmmende oplevelse.
I øjeblikket er AI primært begrænset til skyen, da de fleste hverdagsenheder ikke er kraftige nok til at udføre de beregninger, der kræves af AI. Men med en hurtig og pålidelig udbyder som Xfinity Internet kan du få adgang til AI-funktioner selv på svagt drevne smartphones og PC’er.
Dette fik os til at overveje, om der vil komme et tidspunkt, hvor AI vil være i stand til at tænke selv.
Før vi taler om andre ting, lad os differentiere mellem viden og intelligens.
Viden er en samling af information og fakta, hvorimod intelligens definerer evnen til at bruge denne viden til at analysere og løse problemer.
Tag ChatGPT som et eksempel. Den blev skabt for at efterligne menneskelige mønstre under samtaler. Den kan også give dig svar baseret på den viden, den har, eller fra internettet. Dog kan den kun føre en samtale i få minutter, før den mister hele sammenhængen.
Imidlertid er menneskelig intelligens bedre til at forstå verden omkring sig og træffe beslutninger, selv når der opstår helt nye situationer. Menneskelig intelligens er flerdimensionel og kompleks.
Så for at besvare det grundlæggende spørgsmål – Nej, AI kan ikke tænke, forstå eller huske ting på samme måde som mennesker kan. I hvert fald ikke lige nu.
AI kan bruge træningsdata til at lære, hvorimod mennesker lærer af hver enkelt interaktion, hvilket betyder, at AI lærer trin for trin, og mennesker lærer eksponentielt. Selv med dette kan AI endnu ikke danne erindringer eller drage konklusioner fra erfaringer lige så godt som mennesker kan.
Med dette i tankerne er AI kun så god som de data, den får.
Kunstige Systemer: Efterligning vs. Forståelse
Husker du, da AI-billedskabere som Midjourney voksede voldsomt? Mens kunsten, de skabte, var imponerende, for at sige det mildt, var der et stort problem med dem.
Modellen blev trænet på millioner af billeder fra andre kunstnere, der ikke gav samtykke til, at deres kunst blev brugt til træning. Det er grunden til, at billeder genereret med Midjourney havde kriblekrable i hjørnerne. Dette var kunstnernes signaturer i hjørnet, som normalt er lavet for, at kunstneren kan beholde ejerskabet.
Dette beviste én ting. AI efterlignede kunst i stedet for at skabe det.
Det gør det svært at argumentere for, om forudtrænede modeller faktisk “forstår” sprog på samme måde, som mennesker gør. Men det er det, der gør Kunstig Intelligens “kunstig.”
Dog er den nyere GPT-4o-model fra OpenAI et godt eksempel på, hvordan AI bevæger sig i retning af at forstå, hvad brugeren siger, og reagere derefter. Den synes at have evnen til at forbinde punkter i en hav af information, samtidig med at den giver mening af det hele.
Fremtiden for AI som Partnere, Ikke Erstatninger
Mens AI kan være “smart” i nogen grad, behøver vi at ændre måden, vi ser på AI. De fleste tror, at AI er derude for at erstatte os. Dog er fremtiden for AI samarbejde snarere end erstatning.
Lige nu er der mange anvendelser af AI, der involverer at udføre trivielle opgaver, hvilket kan frigøre os til at udforske nye ideer og løse større problemer.
I stedet for at betragte AI som en trussel mod vores job og kreativitet, er det en kraftfuld allieret, der kan hjælpe os med at være mere effektive, innovative og spare tid.
For at besvare titlens spørgsmål er AI endnu ikke så smart, og det er bestemt ikke en trend, der vil dø ud om nogle få år.
Fremtiden ser lys ud, og det ser ud til, at vi kun lige er begyndt.
The source of the article is from the blog kunsthuisoaleer.nl