Tokyos Metropolitansk Politiafdeling har tilbageholdt en 25-årig arbejdsløs mand, Ryu Hikaru, bosiddende i Kawasaki City, på anklager om ondsindet brug af generativ kunstig intelligens (AI) til at skabe computervira rettet mod at kræve kryptocurrency-løsepenge og kryptere filer. Inden dette tilfælde stod Hikaru over for anklager relateret til bedrageri. Han mistænkes for at udnytte svar fra flere generative AI-værktøjer til at skabe virusset.
At blive pågrebet for at bruge generativ AI til at producere en virus er potentielt et første af sin art i Japan. Hikaru, der tidligere arbejdede på en fabrik uden baggrund inden for IT eller relateret uddannelse, har vist en interesse for at tjene penge let gennem ransomware, som han nu har tilstået. Hans tro var, at kunstig intelligens kunne håndtere enhver opgave, hvis de rigtige spørgsmål blev stillet.
Det amerikanske selskab OpenAI har gjort anstrengelser for at styrke sine systemer, som f.eks. ChatGPT, for at forhindre svar på forespørgsler, der kan bruges ondsindet til kriminelle formål. Imidlertid undgik Hikaru disse sikkerhedsforanstaltninger ved at undersøge metoder online og bruge adskillige anonyme, gratis, generative AI-chatprogrammer, mens han omhyggeligt skjulte sine hensigter under forespørgslen for at skabe virusset.
Nøglespørgsmål og svar:
Q: Hvilke specifikke AI-værktøjer blev brugt af Ryu Hikaru til at skabe malwaren?
A: Artiklen nævner ikke specifikke AI-værktøjer brugt af Hikaru, men blot at han udnyttede svar fra flere generative AI-værktøjer.
Q: Hvordan kunne Ryu Hikaru undgå de sikkerhedsforanstaltninger, som AI-udviklerne implementerede?
A: Hikaru undersøgte metoder online for at omgå sikkerhedsforanstaltningerne og brugte adskillige anonyme, gratis, generative AI-chatprogrammer. Han skjulte sine ondsindede hensigter under forespørgslen for at konstruere virusset.
Q: Hvad er konsekvenserne af dette tilfælde for AI-udviklere og cybersikkerhed?
A: Dette tilfælde understreger potentialet for misbrug af AI-teknologi og fremhæver behovet for robuste sikkerhedsforanstaltninger og kontinuerlig overvågning af AI-udviklere. Det underbygger også vigtigheden af at forbedre cybersikkerhedsforanstaltninger for at bekæmpe trusler genereret af AI.
Udfordringer og kontroverser:
En stor udfordring i tilfældet med at bruge AI til at oprette malware er den etiske brug af AI-teknologier. Når AI bliver mere sofistikeret, kan den bruges både til gavn og til skade. Der er en kontrovers om, hvilket ansvar udviklere og platforme har for at overvåge og kontrollere brugen af deres AI-systemer for at forhindre misbrug uden at krænke brugernes privatliv og ytringsfrihed.
En anden udfordring er politiets evne til at følge med i teknologiens fremskridtstempo. Når personer med ondsindede hensigter bruger mere avanceret teknologi, bliver det sværere at opdage og forhindre cyberkriminalitet.
Fordele og ulemper:
Fordele:
– Anholdelsen af Hikaru viser, at politimyndighederne bliver bedre til at identificere og tilbageholde personer der misbruger AI-teknologi.
– Det kan medføre stærkere cybersikkerhedsforanstaltninger og mere sikre AI-systemer udviklet af virksomheder for at forhindre sådanne tilfælde i fremtiden.
Ulemper:
– Brugen af AI til at skabe malware udgør en væsentlig eskalering af cybertrusler, der potentielt gør det sværere for enkeltpersoner og virksomheder at beskytte sig.
– Det rejser bekymringer om privatliv og overvågning, da AI-værktøjer muligvis kræver yderligere overvågning.
– AI-genereret malware kunne resultere i en våbenkapløb mellem cyberkriminelle og cybersikkerhedsfolk, med stigende omkostninger og kompleksitet i cyberforsvar.
For yderligere læsning om udvikling og implementering af AI-teknologier, besøg OpenAI. For information om cybersikkerhed og hvordan man beskytter sig mod malware og ransomware, kan du besøge Cybersecurity & Infrastructure Security Agency (CISA). Bemærk venligst, at jeg har angivet disse webadresser under forudsætning af, at de er korrekte, og fører til hoveddomænet som ønsket, uden at lede til underliggende sider.