Den voksende udvikling af kunstig intelligens (AI) teknologier udgør en betydelig trussel mod globale klimamålsætninger for tech-virksomheder som Google. Google, kendt for sin teknologiske dominans, har oplevet en 48% stigning i drivhusgasemissioner i løbet af de sidste fem år som følge af øget afhængighed af energiintensive datacentre til at drive nye AI-produkter.
Disse datacentre spiller en afgørende rolle i træning og implementering af AI-modeller som f.eks. Googles Gemini og OpenAIs GPT-4, samt levering af energi til AI-chatbots. Microsoft står også over for lignende udfordringer og erkender, at energiforbruget fra deres datacentre hæmmer deres mål om at opnå kulnegativitet inden 2030.
Selvom tech-virksomheder investerer mere i vedvarende energikilder for at bekæmpe klimaændringer, fortsætter den hurtige udvikling af AI-teknologier med at øge energiforbruget og CO2-emissioner. Den intensive træning og implementering af AI-modeller i datacentre, sammen med produktion og transport af servere og computerchips, bidrager til denne miljømæssige påvirkning.
Derudover er vandforbruget forbundet med AI-udvikling en anden miljømæssig bekymring, da skøn antyder, at AI kan forbruge op til 6,6 billioner kubikmeter vand årligt i 2027. Mens tech-giganter står over for de miljømæssige konsekvenser af AI-innovation, forbliver det en presserende opgave at finde bæredygtige løsninger for at mindske påvirkningen.
At tackle de stigende drivhusgasemissioner som følge af AI’s energikrav er essentielt for tech-virksomheder for at udrette med bæredygtighedsmål og bekæmpe den voksende klimakrise. På trods af udfordringerne ved krydsfeltet mellem AI-udvikling og miljømæssige bekymringer er proaktive foranstaltninger og innovative strategier afgørende for at opnå en balance mellem teknologisk fremskridt og miljømæssig forvaltning.
The source of the article is from the blog lanoticiadigital.com.ar