Når den texanske primærvalg nærmer sig, vokser bekymringen for indflydelsen af kunstig intelligens (KI) på valgdisinformation. Nylige hændelser, hvor KI-drevne robocalls efterlignede stemmen fra præsident Joe Biden, har udløst efterforskninger og rejst spørgsmål om potentialet for KI’s påvirkning af valget i 2024. Delstater i hele landet overvejer nu foranstaltninger til at forbyde eller regulere KI-genereret valgindhold.
Brugen af KI i desinformationskampagner understreger det presserende behov for regulering af denne teknologi. Zelly Martin, en forskningsassistent ved University of Texas i Austin, understreger vigtigheden af at analysere disse bekymringer kritisk uden at lade sig gribe af panik. Hun advarer dog om, at uden restriktioner har KI potentialet til at blive stadig mere overbevisende og udviske grænsen mellem fakta og fiktion.
Cybersecurity & Infrastructure Security Agency (CISA) har offentliggjort en undersøgelse, der beskriver de forskellige og skadelige anvendelser af generative KI’er. Deepfake-videoer og falske sociale mediekonti oprettet ved hjælp af KI-genererede billeder er blot nogle eksempler på truslerne ved denne teknologi. Udbredelsen af desinformationskampagner drevet af KI kan påvirke den offentlige opfattelse og forvrænge sandheden.
En af de største udfordringer ved regulering af KI ligger i sværheden ved at adskille ægte indhold fra manipuleret eller fabrikeret information. Deepfakes kan gøre det næsten umuligt at skelne mellem ægte og falske udtalelser fra politiske figurer som præsident Biden. Derfor bliver det afgørende at stole på pålidelige kilder og foretage faktatjek.
Undersøgelsen fremhæver også potentialet for, at KI kan generere malware, der undgår registreringssystemer, og skabe overbevisende falske valgoptegnelser. Kloningsteknologi kan bruges til at efterligne valgafdelingsansatte og få adgang til følsom information. Disse evner giver alvorlige bekymringer om sikkerheden og integriteten af valgprocessen.
Trods den stigende opmærksomhed på de farer, der er forbundet med KI og misinformation, har lovgivningsmæssige tiltag været langsomme og utilstrækkelige. Mens Texas blev den første stat, der forbød deepfake-videoer med henblik på at påvirke valg, mangler der bredere reguleringer vedrørende KI. Kunstig Intelligens Advisory Board i Texas har til opgave at føre tilsyn med teknologiens anvendelse og foreslå lovgivningsmæssige ændringer, men der er begrænset fremskridt.
På føderalt niveau har Kongressen haft svært ved at vedtage meningsfuld lovgivning til at regulere KI og bekæmpe spredningen af misinformation. Martin tvivler på, at lovgivere effektivt vil kunne tackle disse problemer, når de tidligere har haft vanskeligheder med at regulere sociale medier. Uddannelse betragtes som en delvis løsning, men den er ikke uden fejl.
For at mildne virkningen af KI-drevet misinformation er det afgørende, at beslutningstagere, teknologi eksperter og offentligheden samarbejder om at udvikle omfattende reguleringsrammer. Proaktive foranstaltninger, der fremmer gennemsigtighed, forbedrer cybersikkerhed og fremmer kritisk tænkning, er afgørende for at beskytte integriteten af fremtidige valg.
The source of the article is from the blog mivalle.net.ar