Kunstig intelligens (KI) er blevet en uundværlig del af vores moderne verden. Men KI’s fremtidige udvikling afhænger i høj grad af at tackle en presserende energikrise. Selvom KI har et enormt potentiale, kræver en bæredygtig vækst en gennembrud inden for kulstoffri energiproduktion.
KI’s miljøpåvirkning er overvældende og matcher den fra Bitcoin, og den forbruger elektricitet svarende til hele udviklede nationer. Ifølge Science Alert bidrager IT-branchen med omkring 2% af de globale CO2-udledninger, et tal der forventes at stige hurtigt. Ifølge rådgivningsvirksomheden Gartner forventes AI-sektoren alene at stå for 3,5% af verdens elforbrug i 2030.
For at belyse problemet kan vi overveje træningsprocessen for GPT-3, en forgænger for ChatGPT. Den forbrugte ca. 1.287 megawatt-timer og 10.000 computerchips – en kraftanvendelse svarende til 121 gennemsnitlige amerikanske hjem årligt. Desuden genererede denne proces omkring 550 tons kuldioxid. De betydelige omkostninger i beregningskraft, som OpenAI, udvikleren af ChatGPT, pådrager sig for at servicere deres globale brugerbase, forstærker yderligere energiudfordringen.
OpenAI’s administrerende direktør, Sam Altman, har for nylig understreget det afgørende behov for et gennembrud inden for kulstoffri energiproduktion for at imødekomme KI’s voksende behov. Altman har fulgt sine ord op med handling ved at investere tungt i nuklear fusionsselskabet Helion Energy og fungere som bestyrelsesformand for nuklear mikroreaktorselskabet Oklo.
Mens KI’s energiforbrug rejser bekymringer, åbner det også muligheder for globale bestræbelser på at reducere kulstofudledningen. KI’s evner inden for prognosticering af vedvarende energi, styring af smart grid og udvikling af nye materialer er afgørende for miljømæssig bæredygtighed. Det er dog vigtigt at overveje KI’s miljøpåvirkning for at sikre ansvarlig brug i kampen mod global opvarmning, som Sasha Luccioni fra Hugging Face påpeger.
Det symbo
The source of the article is from the blog smartphonemagazine.nl